top of page

BOOK EN TID

Her kan du booke en tid hos mig blablabla. Click here to add your own text and edit me. It’s easy. Just click “Edit Text” or double click me to add your.

DSCF3866.jpg

STRESS

Stress er en helt naturlig respons, som er lavet for at hjælpe os til at håndtere udfordrende situationer. Men når stress bliver langvarigt, påvirker det både krop og sind. 

TIL DIG DER OPLEVER ...

brain_edited_edited_edited_edited_edited
broken-heart_edited_edited_edited.png
bottle_edited_edited_edited.png
DSCF3943.jpg

HVAD ER STRESS? 

Stress er kroppens og sindets reaktion på udfordrende, pressede eller overvældende situationer. Det er helt naturligt, og stress er ikke farligt i sig selv. Faktisk, så kan det være meget hjælpsomt! Typisk opstår det, når vi føler os ude af stand til at håndtere de krav, der stilles til os, og vi derfor bliver nødt til at præstere ekstra. 

 

Stress er som udgangspunkt en helt naturlig mekanisme, der har hjulpet mennesker med at overleve ved at aktivere kroppens "kæmp-eller-flygt"-respons. Kortvarig stress kan være både gavnligt og hjælpsomt, da det øger vores fokus og præstationsevne. Langvarig stress kan derimod være skadeligt for vores helbred, når det bliver en latent tilstand. Der bliver nervesystemet ved med, at køre på højt blus – lige som om der kan komme en løve ind af døren hvert øjeblik, så vi er altid parate til at løbe. 

Der er mange faktorer, der kan udløse stress. Typisk kan det omhandle arbejde, relationer, konflikter, høje krav, tidspres, sygdom, øknonomi, store livsændringer – ofte er det en blanding af flere ting. 

DSCF2433-SoMe_edited.jpg
DSCF2341-SoMe_edited.jpg

FOR MEGET OM ØRERNE,
ELLER MELLEM ØRERNE?

Der er intet unormalt ved at have perioder, hvor vi føler os pressede, hvor der er meget at se til eller, at vi ikke føler os i balance. Det ville tværtimod være unormalt, ikke at have sådan nogle perioder. Det essentielle er, om vi formår at handle på det der stresser os eller om vi bliver hængende i det samme vakuum i for lang tid.  

Derfor bliver det vigtigt at skelne mellem ydre stress og indre stress. Ydre stress er de påvirkninger og krav vi udsættes for fra omverden, som høj arbejdebelastning, tidspræs, en travl hverdag, konflikter, økonomi, eller livsændringer. De er oftest udenfor vores umiddelbare kontrol, men kan alligevel kræve at vi handler på dem, for at få det anderledes.

Paradokset er, at der ofte opstår så meget indre stress som følge af det ydre stress, at det kan gøre os handlingslammet. Således formår vi ikke, at skabe de ydre ændringer der skal til.

 

Mange der kommer til mig oplever, at selv om de har skiftet arbejde, skiftet partner eller flyttet sig væk fra det de troede stresset dem – så opstår stresstilstanden igen. Det er altså ikke det ydre stress, vi skal justere på, for at få det bedre.

Det indre stress opstår, når vi selv skaber eller forstærker stressen gennem vores tanker, følelser og reaktioner. Hvis vi for eksempel bliver hængende i en vedvarende cyklus af bekymring, rumination og trusselsmonitorering, overvåger vores omgivelser for farer, eller grubler over vores problemer – så forstærker vi stressresponsen og fastholdes i en stresstilstand.

Det er denne vedvarende mentale aktivitet, der opretholder stressymptomerne, og kan gøre at det eskalerer til eksempelvis en stressygemelding, mentalt sammenbrud eller voldsomme fysiske symptomer. Derfor er det den indre stressrespons, vi arbejder med. 

 

Den måde vi fortolker og reagerer på de situationer vi oplever, er derfor afgørende for vores oplevelse af stress. Til forskel fra ydre stress, er det indre stress noget vi selv kan regulere og lære at respondere anderledes på. 

DSCF4207.jpg

STRESSBENAHDLING I AARHUS

Fordi det oftest ikke er de ydre stressorer i sig selv, der er problemet, er det heller ikke dem vi arbejder med. 

 

Det er lige meget om dit stress omhandler bekymringer omkring dit ægteskab, overbelastning på arbejde, dit helbred, din økonomi eller noget helt andet. Og det kan sagtens også være en helt reel bekymring eller belastning du er ude for! Dette er allesammen ydre stressorer, som vi desværre sjældent kan lave om på over natten. 

Vi arbejder med, at ændre dit forhold til stressende tanker og følelser. I stedet for at forsøge at løse eller analysere de enkelte bekymringer, eller at eliminere de stressorer der påvirker dig og undgå stressende situationer – så lærer du at reducere den tid og energi du bruger på bekymringerne, og at vælge hvad der skal fylde i dit liv. 

Vi arbejder også på at ændre de overbevisninger du har omkring dine bekymringer, således at du ikke længere føler, at det er nødvendigt eller hjælpsomt at bekymre dig, holde øje med stressymptomer eller monitorere efter trusler hele tiden. 

Med andre ord, kan du lære at respondere anderledes, således at dine stressende tanker og følelser ikke behøves at fylde det hele, og du kan undgå at det eskalerer. Det gør sig gældende lige meget hvad det handler om, og også selv om det er helt reelle bekymringer! 

Du kan derfor forvente, at finde en langvarig løsning på din stressproblematik, da det giver dig nogle helt nye strategier og redskaber til at håndtere stressbelastning. 

DSCF4349.jpg

DERFOR ER DET SÅ EFFEKTIVT

Metakognitiv terapi og kropsterapi adskiller sig fra mere traditionelle terapeutiske tilgange på flere måder. Vi arbejder ikke med, hvorfor vi har fået de tanker vi har, eller med at dykke ned i fortiden for at finde svaret, og forstå hvorfor vi har det som vi har det. 

Vi arbejder derimod med vores egne handlemuligheder for at påvirke vores tilstand NU. På den måde er terapien konkret og handlingssorienteret. Vi kan ikke tænke os ud af overtænkning, eller stresse os ud af stress – så vi skal gøre noget anderledes, for at få det anderledes. 

Metakognitiv terapi arbejder strategisk og systematisk med, hvordan vi forholder os til tanker og følelser, og de faktorer der vedligeholder vores stresstilstand.

Mine klienter oplever, at de efter kun få uger kommer af med sine stressymptomer. Efter et afsluttet forløb, oplever de typisk at have en helt anden forståelse af, og en helt anden måde at forholde sig til sine tanker og følelser på. Således er de bedre rustet til at håndtere nye stressende situationer. 

DSCF4027.jpg

STRESSFRI PÅ 8 UGER

Jeg vil gerne hjælpe dig, lige meget om du er stressygemeldt for femte gang, om du lever under kronisk stressbelastning, eller om du blot mærker nogle tegn på stress, og vil undgå at det eskalerer. 

Hvis du efter en indledende konsultation ønsker at fortsætte i et forløb hos mig, så skræddersyr jeg en behandlingsplan særligt til dig.

 

Der klargør jeg, hvad det er vi skal arbejde med, hvordan vi skal gøre det, hvad du skal øve dig i derhjemme, og hvordan vi skal måle at det går den rigtige vej.  

 

Mit mål er at hjælpe dig bedst muligt til at komme ud af din stresstilstand, hurtigst muligt. Du skal derfor ikke gå i et langt terapiforløb over mange år, men kan forvente at et behandlingsforløb varer mellem 6-10 sessioner. Efter 2-3 uger kan du regne med at opleve langt færre symptomer, og typisk oplever de fleste af mine klienter, at stresstilstanden fylder minimalt efter ca. 8 uger. 

DSCF2156-SoMe.jpg
"JEG ER OPTAGET AF AT TERAPI SKAL VÆRE EFFEKTIVT, HÅNDGRIBELIGT OG FUNKTIONELT"

OM IDA

Jeg er uddannet Psykomotorisk Terapeut, og har en overbygning i Metakognitiv Terapi. Samtidig henter jeg inspiration fra flere år som yoga- og meditationslærer. Således tager jeg hånd om helheden i din problematik – både de psykiske og fysiske aspekter. I dag hjælper alle mulige typer mennesker til at komme ud af hovedet, og ind livet. 

Jeg har selvfølgelig også min egen historie ... I min ungdomstid var jeg spist op af bekymringer og tankemylder, og manglede fuldstændig kontakt til min krop. Det skabte enormt meget stress i hele mit system, hvilket førte til både søvnproblemer, en kronisk betændelsestilstand i kroppen, konstant uro, spiseforstyrrelser, koncentrationsbesvær, samt spændinger og smerter overalt. 

 

Jeg bekymrede mig konstant om hvordan jeg skulle få det bedre, og hvordan jeg skulle komme ud af denne problematik, hvilket blot skabte endnu mere stress og angst. Den negative spiral fortsatte, og ingen kunne rigtig finde ud af hvad der var galt med mig – jeg fik blot at vide at "det var psykisk".


Det har taget mig lang tid at omstrukturere mine tankemønstre, og begynde at lytte til min krop. Men med den rigtige hjælp og de rigtige værktøjer kan man komme rigtig langt, og man behøves heldigvis ikke bruge lige så lang tid, som jeg gjorde. 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL ...

HVORDAN VED JEG OM JEG HAR STRESS? 

Hvis du oplever flere af disse symptomer over en længere periode, kan det være tegn på, at du har stress. Ofte er det kombinationen af fysiske, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer, der viser sig, når kroppen og sindet er under pres.

Hvis dine symptomer på stress påvirker din daglige funktion, din sundhed eller dit velvære i en sådan grad, at du ikke kan klare dig selv eller håndtere det, er det vigtigt at søge hjælp.

HVILKE TYPER STRESS BENAHDLES?

Der er mange behandlingsmetoder for stress. Metakognitiv Terapi og Kropsterapi er en særlig effektiv behandling mod flere forskellige typer af stress.Herunder arbejdsrelateret stress, udbrændthed, eksamensangst, langvarig kronisk stress og stress forbundet med livsændringer.

 

Stress og angst behandling hænger nøje sammen, og det samme gælder stress og depressionde går ofte hånd i hånd, og skal behandles som en helhed. 

HVOR MANGE BEHANDLINGER SKAL JEG BRUGE?

De fleste af mine klienter oplever markante forbedringer allerede efter et par gange, men for at have en varig effekt skal man i de fleste tilfælde være indstillet på at komme mellem 6 og 9 gange. Efter en indledende konsultation vil jeg kunne vurdere, hvor mange gange vi har brug for at ses. Derefter bliver vi enige om et forløb, og jeg laver en skræddersyet behandlingsplan, kun til dig. 

Jan, Aarhus

"Efter at have prøvet at løse min stresstilstand i mange år uden held, hvor jeg blot stressede mig selv endnu mere ved at bekymre mig over mine mange stressygemeldinger – fik jeg lige pludselig øje på, hvordan jeg fastholdt mig selv i en negativ spiral. 

Hos Ida fik jeg en ny forståelse for, hvordan mine tanker hænger nøje sammen med min krop og mine følelser, og igennem mit forløb fik jeg de redskaber jeg skulle bruge til at bryde spiralen. Nu føler jeg mig langt bedre rustet, til at håndtere det stress som livet nu engang medfører."

INDLEDENDE KONSULTATION

Book en indledende konsultation og find ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig videre. 

Uanset hvilken problematik du kommer med, skal du igennem en indledende konsultation først. Der kortlægger vi din problematik grundigt, og undersøger dine kropslige symptomer. Således kan jeg forstå din problematik i dybden, og dermed hjælpe dig bedst mulig videre. Du er ikke forpligtet til at fortsætte i et forløb – det er også din mulighed for, at lære mig bedre at kende, og finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig.

 

En indledende konsultation varer i 75 minutter, og koster nu kun 350 kr. (Normalpris 1.000 kr.)

DSCF4349.jpg
CONTACT

info@idafriis.com​    51 88 83 64​​    KollektivByen    Gudrunsvej 78, 3. sal    8220 Brabrand 

bottom of page