IDA FRIIS
Metakognitiv Terapi
& Kropsterapi
BOOK EN TID
Her kan du booke en tid hos mig blablabla. Click here to add your own text and edit me. It’s easy. Just click “Edit Text” or double click me to add your.
TIL DIG DER OPLEVER ...
ANGSTBEHANDLING I AARHUS
Katastrofetanker, bekymringer, uro i kroppen, hjertebanken, åndenød, koldsved og sitrende fornemmelser. De er alle typiske symptomer på angst, og det kan føles meget ubehagelig.
En typisk tanke der kan sætte angsten i gang, kan for eksempel være "hvad nu hvis...?" Også kører det derudaf, og kan nogle gange føles helt ustoppeligt.
Lyder det genkendeligt?
Vi har alle bekymringer og negative tanker. Faktisk, så har vi typist over 70.000 tanker hver dag! Dog er det ikke givet, at vores bekymringer og negative tanker bliver til decideret angst.
Angsten bliver først et problem, når vi kommer til at engagere os i alle disse tanker, og bliver hængende i langvarige tankeprocesser følelsesmæssig responderer på tankerne. Dette sætter ofte gang i en sneboldeffekt, hvor angsten vokser sig større og større i os, og vi oplever at blive ramt af svære følelser og fysiske symptomer.
REAKTIONEN PÅ TANKERNE
ER PROBLEMET
Der er intet unormalt ved at have bekymringstanker. Det ville tværtimod være unormalt, ikke at have sådan nogle tanker.
Det er dog ikke tanken i sig selv der skaber angst, men den måde vi responderer og forholder os til disse tanker på. Angst opstår, når vi overfokuserer på vores bekymringer og føler, at vi ikke kan kontrollere vores tanker. Dette omfatter vedvarende bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mestringsstrategier som fx at undgå situationer eller konstant søge forsikring.
Når vi bliver hængende i en vedvarende cyklus af bekymring, grublerier eller overvåger vores omgivelser for farer, så fastholder det os i angsttilstanden. Det er denne vedvarende mentale aktivitet, der opretholder angstsymptomerne, og kan gøre at angsten eskalerer.
I Metakognitiv Terapi lærer man, at ændre sit forhold til tankerne. I stedet for at reagere på dem med bekymring og forsøg på kontrol, lærer man at betragte tankerne som harmløse mentale processer. Dette reducerer behovet for at bekymre sig eller reagere på dem, hvilket i sidste ende mindsker angsten.
SÅDAN ARBEJDER VI MED DET
Fordi det netop ikke er tanken i sig selv, der er problemet, er det heller ikke indholdet i tankerne vi arbejder med. Det er ligemeget om angsten omhandler bekymringer omkring dit ægteskab, om dit arbejde, dit helbred eller noget helt andet. Og det kan sagtens også være en helt reel bekymring!
Vi arbejder med, at ændre dit forhold til bekymringstanker og negative følelser. I stedet for at forsøge at løse eller analysere de enkelte bekymringer, lærer du at reducere den tid og energi, du bruger på bekymringerne, og at bruge kontrollen over din opmærksomhed mere konstruktivt.
Vi arbejder samtidig på at ændre de overbevisninger du har omkring dine bekymringer, således at du ikke længere føler, at det er nødvendigt eller hjælpsomt at bekymre sig eller monitorere efter ting der kan gå galt.
Med andre ord, kan du lære at respondere anderledes på svære tanker og følelser, således at de ikke behøves at fylde det hele, og eskalere til angst. Det gør sig gældende ligemeget, hvad tankerne omhandler, og ligeledes om dine bekymringer er helt reelle.
Du kan derfor forvente, at finde en langvarig løsning på din angstproblematik, da det giver dig nogle helt nye strategier og de konkrete redskaber du behøver, for at blive fri for angst.
DERFOR ER DET SÅ EFFEKTIVT
Metakognitiv Terapi og Kropsterapi adskiller sig fra mere traditionelle terapeutiske tilgange på flere måder, og tilbyder en alternativ behandlingsmåde til angst. Vi arbejder ikke med, hvorfor vi har fået de tanker vi har, eller med at dykke ned i fortiden for at finde svaret, og forstå hvorfor vi har det som vi har det.
Vi arbejder derimod med vores egne handlemuligheder for at påvirke vores tilstand. På den måde er terapien konkret og handlingssorienteret. Vi kan ikke tænke os ud af overtænkning, så vi skal gøre noget anderledes, for at få det anderledes.
Metakognitiv Terapi har pr. dags dato de bedste forskningsresultater i behandling af angstlidelser – netop fordi vi arbejder strategisk og systematisk med, at forholder sig anderledes til tanker og følelser.
Mine klienter oplever, at de efter kun få uger kommer af med sine angstsymptomer. Efter et afsluttet forløb, oplever de typisk at have en helt anden forståelse af, og en helt anden måde, at forholde sig til sine tanker og følelser på.
Kropsterapien arbejder samtidigt på, at få kroppens alarmberedskab ned i gear. Når vi har levet med angst i længere tid, er nervesystemet ofte på overarbejde, og musklerne spændte. Derfor arbejder vi med at give slip på gamle spændinger, samt at undlade at skabe nye.
ANGSTFRI PÅ 8 UGER
Jeg behandler alle former for angst, derunder generaliseret angst, panikangst, social angst, fobier, samt OCD og PTSD. Vi arbejder dybdegående med årsagen til din angst - ikke blot på at fjerne symptomerne. Behandlingen foregår i Århus, Gellerup.
Hvis du efter en indledende konsultation ønsker at fortsætte i et forløb hos mig, så skræddersyr jeg en behandlingsplan til dig for at hjælpe dig bedst muligt.
Der klargør jeg hvad det er vi skal arbejde med, hvordan vi skal gøre det, hvad du skal øve dig i derhjemme, og hvordan vi skal måle at det går den rigtige vej.
Mit mål er at hjælpe dig bedst muligt til at komme ud af din angst, hurtigst muligt. Du skal derfor ikke gå i et langt terapiforløb over mange år, men kan forvente at et behandlingsforløb varer mellem 6-9 sessioner. Efter 2-3 uger kan du regne med at opleve langt færre symptomer, og typisk oplever de fleste af mine klienter, at angsten fylder minimalt efter ca 8 uger.
"JEG ER OPTAGET AF AT TERAPI SKAL VÆRE EFFEKTIVT, HÅNDGRIBELIGT OG FUNKTIONELT"
OM IDA
Jeg er uddannet Psykomotorisk Terapeut, og har en overbygning i Metakognitiv Terapi. Samtidig henter jeg inspiration fra flere år som yoga- og meditationslærer. Således tager jeg hånd om helheden i din problematik – både de psykiske og fysiske aspekter. I dag hjælper alle mulige typer mennesker til at komme ud af hovedet, og ind livet.
Jeg har selvfølgelig også min egen historie ... I min ungdomstid var jeg spist op af bekymringer og tankemylder, og manglede fuldstændig kontakt til min krop. Det skabte enormt meget stress i hele mit system, hvilket førte til både søvnproblemer, en kronisk betændelsestilstand i kroppen, konstant uro, spiseforstyrrelser, koncentrationsbesvær, samt spændinger og smerter overalt.
Jeg bekymrede mig konstant om hvordan jeg skulle få det bedre, og hvordan jeg skulle komme ud af denne problematik, hvilket blot skabte endnu mere stress og angst. Den negative spiral fortsatte, og ingen kunne rigtig finde ud af hvad der var galt med mig - jeg fik blot at vide at "det var psykisk".
Det har taget mig lang tid at omstrukturere mine tankemønstre, og begynde at lytte til min krop. Men med den rigtige hjælp og de rigtige værktøjer kan man komme rigtig langt, og man behøves heldigvis ikke bruge lige så lang tid, som jeg gjorde.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL ...
HVORDAN VED JEG, OM JEG HAR ANGST?
Ligemeget om du er diagnosticeret med angst, eller blot kan genkende en eller flere af de ting der er beskrevet ovenfor, så vil jeg gerne hjælpe dig.
Typisk vil man sige, at hvis det fylder så meget, at det begrænser dig i at leve dit liv, eller fastholder dig i en uhensigtsmæssig tilstand – så er det på tide at handle på det!
BEHANDLER DU OGSÅ ANDRE TING END ANGST?
Angst hænger ofte tæt sammen med både stress og depression. Ofte kommer folk til mig, med en blanding af det hele, enten det er diagnosticeret eller ej.
Angst fastholder kroppen i en stresstilstand, og når vi efter længere tid føler, at vi ikke kan komme ud af denne tilstand, så oplever mange at blive deprimerede.
Det er altså ikke enten eller, men ofte både og.
HVOR MANGE BEHANDLINGER SKAL JEG BRUGE?
De fleste af mine klienter oplever markante forbedringer allerede efter et par gange, men for at have en varig effekt skal man i de fleste tilfælde være indstillet på at komme mellem 6 og 9 gange. Efter en indledende konsultation vil jeg kunne vurdere, hvor mange gange vi har brug for at ses. Derefter bliver vi enige om et forløb, og jeg laver en skræddersyet behandlingsplan, kun til dig.
Lars, Aarhus
"Min angst har fulgt mig hele livet, og jeg har været igennem al mulig slags terapi ... Dette var en radikalt anderledes måde at forholde sig til min angst på, som har ændret min tilstand permanent. Jeg kan ikke forestille mig, at have angst igen på samme måde, fordi jeg tænker anderledes omkring det. Nu er mine tanker og følelser ikke længere farlige for mig – og mine angstsymptomer har jeg ikke haft efter jeg var færdig med forløbet. Endelig føler jeg, at der er mere til livet, end at være angst!"
INDLEDENDE KONSULTATION
Book en indledende konsultation og find ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.
Uanset hvilken problematik du kommer med, skal du igennem en indledende konsultation først. Der kortlægger vi din problematik grundigt, og undersøger dine kropslige symptomer. Således kan jeg forstå din problematik i dybden, og dermed hjælpe dig bedst mulig videre. Du er ikke forpligtet til at fortsætte i et forløb – det er også din mulighed for, at lære mig bedre at kende, og finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig.
En indledende konsultation varer i 75 minutter, og koster nu kun 350 kr. (Normalpris 1.000 kr.)
info@idafriis.com • 51 88 83 64 • KollektivByen • Gudrunsvej 78, 3. sal • 8220 Brabrand