fullsizeoutput_4e8_edited.jpg

Jeg arbejder med

Den psykomotoriske terapi favner bredt, da den netop har til hensigt at integrere det hele menneske og vores mangfoldige psykologiske, fysiologiske og sociale aspekter. Det er således en oplagt behandlingsform ved komplekse psykosomatiske problematikker som kroniske smerter, stress, angst og depression. Hvis du skulle komme med noget andet, er du selvfølgelig mere end velkommen til at tage kontakt, så tager vi en gratis forsamtale. 

Stress som udgangspunkt en helt naturlig og nødvendig respons. Problemet opstår når vi ikke formår at slippe den, når den ikke er nødvendig.

Angsten har en slem tendens til at blive en selvopfyldende profeti. At forholde sig til den på en anden måde, kan skabe nye handlemuligheder.

Ved en depression, bliver det vigtigt at få øje på uhensigtsmæssige handlings- og tankemønstre, der fastholder den depressive tilstand. 

Tanker opstår - det kan vi ikke gøre noget ved. Men vi kan selv vælge hvad vi gør med de tanker der opstår, og dermed hvor meget de skal fylde i vores bevidsthed. 

Ved kroniske smerter bliver det vigtigt at håndtere dem bedst muligt, så de ikke overtager dit liv, og du kan have en bedst mulig hverdag.

Behandlingstyper

Jeg tilbyder sessioner og pakker af forskellig varighed, så du selv kan vælge hvad der passer bedst til dit behov. Til at starte med kan du booke en gratis forsamtale, hvis du vil blive klogere på om dette er noget for dig.

Der er alltid 15 % studierabat. 

IMG_4494.jpeg
Gratis forsamtale
fullsizeoutput_3e0_edited.jpg
90 min session
Copy of fullsizeoutput_3e2.jpeg
60 min session
fullsizeoutput_50f.jpeg
3 x 90 min
introforløb
fullsizeoutput_416.jpeg
8 x 90 min
fuldt forløb
fullsizeoutput_4fd.jpeg
Grupper
fullsizeoutput_523.jpeg
Psyko- hvad for noget..?

De fleste går i terapi, fordi der er noget de ønsker at forandre, eller fordi de befinder sig i en spiral der er svær at komme ud af. Når man ønsker at forandre noget, er første skridt ofte at få øje på og forene sig med det der allerede er. Jeg tror, at første skridt frem, er et skridt tilbage - altså at man ikke kan løse et problem med den samme bevidsthed der skabte det. Man er derfor nødt til at tage et skridt tilbage, for at kunne se helheden i billedet, i stedet for at blive ved med at finde dårlige lappeløsninger og overlevelsesstrategier. I denne proces bliver det ofte tydeligt at vi har mere brug for at aflære gamle uhensigtsmæssige vaner og mønstre, end vi har brug for at lære noget helt nyt. 

Psykomotorisk terapi arbejder netop med at bevidstgøre hvordan du hænger sammen som hel organisme; du bruger din kognition til at reflektere over det der automatisk sker længere nede i nervesystemet, samtidig med at du mærker og bliver bevidst om hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop og dine autonome reaktioner. Bevidstgørelsen er derfor en helt central del af processen. Den skaber grobund for både accept og nye handlemuligheder, samt en dybere forståelse af dig selv, og hvordan du agerer i verden. 

Jeg ønsker at hjælpe dig til at håndtere de udfordringer du står i på en bæredygtig, nysgerrig og humoristisk måde - at finde konkrete værktøjer til at skabe større overskud i dit liv, ro i din krop, og plads i dit hovede. Jeg kombinerer den psykomotoriske faglighed med videreuddannelse indenfor metakognitiv terapi, min baggrund i meditation, og en filosofisk tilgang. Metoderne er en kombination af samtale og reflektion, fysiske og mentale øvelser, samt liggende manuel behandling.

Behandlingen tager udgangspunkt i de ressourcer og muligheder du har til rådighed. Jeg kan hjælpe dig til at: 

  • Øge din bevidsthed i kroppen

  • Lytte til, tolke og forstå kroppens signaler

  • Omsætte tanker og følelser til hensigtsmæssige handlinger

  • Blive bevidst om egne grænser og muligheder 

  • Komme ud af uhensigtsmæssige handlemønstre

  • Skabe nye handlemuligheder 

Psykomotorisk terapi er derfor en oplagt behandlingsform for mennesker med varige smerter, stress, angst og depression. 

Psykomotoriske terapeuter har en 3,5 årig sundhedsfaglig professionsbachelor på linje med for eksempel fysioterapeuter og sygeplejersker. Det er desværre endnu ikke muligt at få tilskud fra det offentlige eller sygesikringen "Danmark".

© 2023 by Ida Friis